Konsulenter

Herunder kan du se de konsulenter, som Center for Positiv Psykologi oftest samarbejder med, og som du derfor vil kunne møde i vores regi eller blive henvist til.

Cand.psych.aut., MAPP Ebbe Lavendt, Center for Positiv Psykologi

Ebbe er daglig leder af Center for Positiv Psykologi.  Han er ofte first mover med det ”nyeste nye” og et omvandrende leksikon i forhold til psykologisk forskning.  I kraft af sin viden om positiv psykologi og evidensbaseret coaching er Ebbe en af de personer i verden, som ved allermest om, hvordan man bedst hjælper andre til at trives og præstere optimalt.

Cand.mag., Bo Krüger, Moving Minds

Bo er ekspert i at håndtere radikal uvished og hjælper sine kunder med at finde vej, der hvor sporet endnu ikke er trådt. Han har ved siden af sin akademiske karriere spillet impro comedy teater i 20 år og skrevet flere bøger om bl.a. facilitering, kreativitet og improvisation.

Ingeniør og coach, Asger Fredslund, Siriuspartner

Asger er tidligere Siriuspatruljemand og er uddannet produktionsingeniør med speciale i LEAN og organisationsteori. Han er ekspert i at arbejde med ledelse og i at få logistikken til at fungere gnidningsløst ved store events.

Cand.psych.aut. Thomas Markersen

Thomas er meget alsidig.  Han kan det hele – både psykoterapi, coaching, undervisning, optræde på tv osv.  Vi sender derfor opgaver videre til ham, når de falder uden for vores eget kompetenceområde. Thomas formår at ramme alle målgrupper på en letforståelig og brugbar måde, og vi har derfor igennem årene kun hørt positive tilbagemeldinger fra kunderne.

Cand.psych.aut., HD(O) og erhvervspsykolog Lene Thomsen, Intenzion

Lene Thomsen fungerer af og til som ”standin” for Ebbe Lavendt, når en dato ikke passer i kalenderen, eller kunderne har brug for et friskt pust på et længerevarende forløb osv.  Lene kan mange af de samme ting som Ebbe, og kan derfor nemt tage over.  Vi får altid ros fra vores kunder, når Lene har været ude og løse en opgave for os.

Cand.psych.aut. Pernille Rasmussen, GrowPeople

MoPernille er sandsynligvis den person i Danmark, der har den største viden om arbejdsafhængighed.  Hun har desuden specialiseret sig i emnet stress – både i forhold til forebyggelse, håndtering, behandling og rehabilitering.  Pernille efteruddanner andre psykologer i de to emner og har skrevet flere bøger om dem.  Pga. hendes kompetencer har vi brugt Pernille som underviser og henvist klienter, fokuspersoner og supervisander til hende gennem årene.

Cand.psych., procesdesigner, facilitator og rådgiver Lars Ginnerup, cph:learning

Lars er meget fremsynet.  Han kan se trends på flere års afstand end de fleste og er derfor oplagt at arbejde sammen med, når man ønsker at se ”the big picture”, og når der skal lægges strategier.  Lars er samtidig meget kreativ og har sin helt egen udtryksform og stil.  Når Ebbe Lavendt og Lars optræder sammen, får de masser af ros for deres ping-pong.