AI og samarbejde

– når de nye værktøjer ændrer opgaver, relationer og ansvar

AI og samarbejde

Når AI-værktøjer bliver en del af arbejdet, ændrer de også, hvad vi forventer af hinanden

AI er blevet et nyt vilkår.  Men hvem har ansvaret, når noget går galt?  Bliv klogere på, hvordan AI-værktøjer påvirker tillid, læring og arbejdsdeling, og få konkrete greb til det nye samarbejde.

AI bliver ofte indført som individuelle effektivitetsværktøjer; men så snart én medarbejder bruger dem, påvirkes hele samarbejdet:  Hvem producerer, hvem kontrollerer, hvem lærer – og hvem står med ansvaret, når noget går galt?

Webinaret er en blanding af forskningsinput, genkendelige situationer og konkrete anbefalinger og handler om den menneskelige og organisatoriske side af at samarbejde med AI-værktøjer – og med hinanden.

Målgruppe

Webinaret henvender sig til ledere og medarbejdere i vidensorganisationer, hvor AI-værktøjer er en del af det daglige samarbejde – og til HR og arbejdsmiljøorganisationer, der skal understøtte dem.  Det afholdes virksomhedsinternt for jeres egne ansatte.

Udbytte

Efter webinaret kan deltagerne:

  • vurdere, hvornår AI-værktøjer løfter samarbejdet, og hvornår de svækker det
  • se, hvordan arbejdsdelingen mellem mennesker og AI-værktøjer påvirker læring, kompetencer, ansvar og mening
  • genkende, hvad brug af AI-værktøjer gør ved tillid, videndeling og psykologisk tryghed mellem kollegaer
  • stille de spørgsmål, der giver tydelige aftaler om arbejdsdeling, kvalitetskontrol, åbenhed, ansvar og læring

Indhold

Deltagerne får svar på spørgsmålene:

  • Bliver samarbejdet faktisk bedre med AI?  Forskningen viser, at samarbejdet mellem mennesker og AI ikke automatisk skaber synergi.  Vi ser på, hvornår AI-værktøjer løfter teamets præstation og kreativitet – og hvornår resultatet bliver dårligere, mere ensartet eller vanskeligere at koordinere.
  • Hvem gør hvad – og hvem kontrollerer AI-værktøjernes arbejde?  Når opgaver delegeres til AI, opstår der nyt arbejde med at formulere, overvåge, efterprøve og rette.  Vi undersøger, hvad den nye arbejdsdeling gør ved læring, kompetencer, ansvar og oplevelsen af mening i arbejdet.
  • Hvad gør brug af AI ved tilliden mellem kollegaer?  Brugen kan blive tolket som dovenskab, ansvarsflugt eller manglende kompetence – også når den forbedrer resultatet.  Vi ser på, hvordan det påvirker hjælpsomhed, videndeling, status, psykologisk tryghed og lysten til at være åben om sin brug af AI.
  • Hvem bestemmer – og hvem ender med ansvaret?  AI-værktøjer ændrer ikke kun opgaver, men også indflydelse, gevinster og risici.  Vi ser på overvågning, algoritmisk ledelse, retfærdighed og de ansvarshuller, der kan opstå, når et menneske får skylden uden reelt at have haft kontrollen.
  • Hvilke aftaler kræver det nye samarbejde?  Deltagerne får konkrete spørgsmål, som teams og organisationer kan bruge til at skabe tydelige aftaler om arbejdsdeling, kvalitetskontrol, åbenhed, ansvar, læring og hensynet til de medarbejdere, der påvirkes forskelligt.

Form og proces

Webinaret afholdes online for jeres egne ansatte og varer typisk 1-2 timer.  Længden kan justeres.  Formen veksler mellem korte forskningsinput, genkendelige situationer og spørgsmål, deltagerne selv kan tage stilling til undervejs.  Indholdet tilpasses jeres organisation og de AI-værktøjer, I bruger.

Oplægsholder

Erhvervspsykolog Ebbe Lavendt rådgiver ledelser og organisationer om AI, ledelse og menneskelig kapacitet.  Han arbejder i krydsfeltet mellem AI og den menneskelige faktor og har bl.a. udviklet kurserne AI og arbejdspres – Brug teknologi til at arbejde mere effektivt og Få AI til at virke i praksis – fra pilot til reel anvendelse for IDA.  Hans tilgang er forskningsbaseret og kombinerer positiv psykologi, organisationspsykologi og technostress-forskningen med over 20 års erfaring fra dansk erhvervsliv.

Praktiske oplysninger

Webinaret afholdes online (Teams, Zoom eller jeres egen platform) på dansk eller engelsk.  Deltagerne modtager slides og eventuelle andre materialer efter webinaret.

Pris

Et webinar på op til 2 timer koster DKK 16.000,- ekskl. moms.  Prisen inkluderer korrespondance, forberedelse, afholdelse, tilpasning til jeres organisation, slides til deltagerne og en kort telefonisk opfølgning.

Ønsker I et længere webinar, aftaler vi prisen.

Kontakt

Du er altid velkommen til at henvende dig for at høre, om webinaret passer til jeres organisation.  Kontakt venligst Ebbe Lavendt, 40 44 43 66, [email protected].

Spørg til webinaret

Jeg svarer inden for én hverdag.

"*" indicates required fields

This field is for validation purposes and should be left unchanged.
Navn*