Coaching
Har du brug for at blive mere afklaret, træffe nogle svære beslutninger og føre dem ud i livet? Har du brug for at finde en løsning, der passer til lige netop dig og din situation? Det kan en dygtig coach hjælpe dig med. En sundheds- og erhvervspsykologisk coach fra Center for Positiv Psykologi kan – i kraft af sin psykologfaglige viden, evidensbaseret coaching og forankring af resultaterne – sikre dig både tryghed, kvalitet og værdi for pengene.
Hos Center for Positiv Psykologi kan du både få individuel coaching og gruppecoaching. Har du et akut opstået problem, kan vi – eller vores tætte samarbejdspartnere – tilbyde dig hurtig og professionel hjælp med ingen eller kun kort ventetid.
Udbytte
Forskning viser, at du med coaching kan opnå:
- Bedre beslutninger, større commitment i forhold til mål, bedre målopnåelse og resultater
- Større trivsel og livstilfredshed
- Bedre samarbejdsadfærd, håndtering af organisatorisk forandring og beherskelse af omgivelserne
- Større håb, selvtillid, selvkontrol og færdigheder
- Bedre mental robusthed, mental sundhed og helbred
- Mindre ængstelse, stress, udbrændthed / udmatning og depression samt færre helbredsgener
Emner og ydelser
Har du brug for en god coach? Selv om det grundlæggende set er den samme metode, der benyttes i forskellige sammenhænge, har kært barn mange navne. Vi kan f.eks. tilbyde dig:
- Ledelsescoaching / executive coaching, business coaching og kollega-coaching
- Stresscoaching og work-life balance coaching
- Trivselscoaching og styrkebaseret coaching
- Karrierecoaching
- Life-coaching, personlig coaching, sundhedscoaching, den motiverende samtale og livskvalitetssamtaler
- Gruppecoaching / team-coaching
- Coachtræning for ledere, projektledere mv.
- Etc.
Er du interesseret i at vide mere om vores coaching, er du velkommen til at kontakte os for at få en uforpligtende samtale om dine muligheder.
Tilgang
Vores tilgang coaching kalder vi “resultatorienteret coaching”, fordi fokus er på resultaterne – frem for processen. For at sikre dig det størst mulige udbytte anvender vi i videst muligt omfang videnskabeligt dokumenterede teorier og metoder – kaldet “evidensbaseret coaching”. Det er coaching baseret på den bedst tilgængelige viden og dokumenterede værktøjer, der er udvalgt på baggrund af coachens ekspertise og tilpasset dine ønsker og behov. Vi henter bl.a. vores inspiration fra positiv psykologi, kognitiv coaching, den løsningsfokuserede tilgang, systemisk tænkning, humanistisk psykologi, eksistentiel psykologi og evolutionspsykologi. Kombineret med høje professionelle standarder og kvalitetssikring af coachens arbejde via supervision kan du være helt tryg ved, at du både opnår resultater og bliver behandlet omsorgsfuldt med respekt og forståelse for din situation.
Rent praktisk vil du opleve en uformel og ligeværdig samtale, der er delvist struktureret med vægt på din forholdemåde og resultatskabende handlinger. Vi anvender desuden test efter behov – bl.a. StressProfilen og VIA-karakterstyrketesten m.fl. Coachingen kan enten foregå indendørs, udendørs som walk and talk eller online samt på dansk eller på engelsk. Coachen har tavshedspligt, så du sikres fuld diskretion.
Coach
Hos Center for Positiv Psykologi vil du blive coachet af autoriseret sundheds- og erhvervspsykolog Ebbe Lavendt. Ebbe er en af de personer i Danmark, der ved allermest om, hvordan man hjælper andre mennesker til at trives og præstere bedre via coaching. Den viden har han bl.a. opnået ved at være den første og eneste danske psykolog, som har gennemført Master of Applied Positive Psychology ved det amerikanske prestigeuniversitet University of Pennsylvania. Han har desuden været tilknyttet Harvard Medical School i forbindelse med et forskningsprojekt om anvendelsen af positiv psykologi i coaching. Ebbe stiftede desuden Selskab for Evidensbaseret Coaching under Dansk Psykolog Forening og har udviklet Nordens første og mest omfattende Positiv Psykologiske Coachinguddannelse. Han har mange års erfaring fra erhvervslivet som både virksomhedsejer, konsulent og ansat. I kraft af sin erfaring, forretningsforståelse og psykologfaglighed samt utallige dages coachinguddannelse og -træning er du i helt sikre hænder hos Ebbe.
Priser
Individuel coaching af privatpersoner og medarbejdere koster DKK 2200,- og ledercoaching koster DKK 2750,-. Ved gruppecoaching lægges 25 % oven i prisen pr. ekstra deltager. Prisen dækker 50 minutters coaching samt mailkorrespondance, forberedelse og efterbearbejdning. Ved stresscoaching anvendes StressProfilen i forbindelse med første session. Den koster et engangsbeløb på DKK 650,- Hertil kommer moms og eventuel transport. Bemærk, for at sikre en hurtig og grundig afklaring varer første session 2 x 50 minutter.
Du er velkommen til at bestille en enkelt session, for at se om der er god kemi. Hvis du vil forpligte dig til et forløb, kan du få 10 % rabat ved at købe et klippekort på 5 timer. Klippekort betales up front.
“Jeg vil lige starte med at sige tak for et godt coachingforløb. Jeg fik et godt job, og ikke mindst har det givet mig en klar bevidsthed om mine begrænsninger/muligheder samt et mere klart syn på mit potentiale.”
Christian Vagn Larsen, markedsføringsøkonom
“Mange tak for en virkelig fantastisk hjælpsom samtale og for det tilsendte som jeg glæder mig så meget til at arbejde med!”
Mia Hartmann, fysioterapeut
Bestil coaching
"*" indikerer påkrævede felter