Den KRAFTfulde arbejdsplads
– Mere overskud, trivsel og præstation uden nedslidning

Skab den KRAFTfulde arbejdsplads
I en hektisk arbejdsdag kan det være udfordrende at prioritere sundhed og trivsel. Men energi til arbejdet er en ressource, som både den enkelte og organisationen er afhængig af. Kurset i “Den KRAFTfulde arbejdsplads” viser, hvor de ansattes energi kommer fra, og hvor den forsvinder. Kurset lærer jer, hvordan I rent praktisk kan styrke fysisk og psykisk sundhed, sociale relationer og sunde rammer med henblik på at skabe større trivsel, robusthed og præstationer uden nedslidning. Kurset bygger på KRAFT-modellen, der inddeler sundhed og trivsel i fem indsatsområder: Krop, Relationer og fællesskaber, Adfærd, Følelser og Tanker. Modellen bygger på dokumenteret viden og konkrete værktøjer fra positiv psykologi og sundhedsvidenskab.
Målgruppe
“Den KRAFTfulde arbejdsplads” er et ambitiøst virksomhedsinternt kursus rettet mod ejere, bestyrelsesmedlemmer og ledere i både private og offentlige organisationer, der proaktivt ønsker at forbedre sundhed, trivsel og præstationer. Kurset er tiltænkt organisationer, der er nysgerrige og indstillet på at investere tid og ressourcer i at skabe et bedre arbejdsmiljø, forebygge stress og sygdom samt at øge produktiviteten.
Udbytte
Deltagerne får:
- et overblik over egne styrkeområder og energilækager på de fem KRAFT-områder
- forbedret sundhed og bedre præstationer gennem livsstilsændringer – både store og små
- mere energi, overskud og robusthed: Øget kapacitet uden udmattelse
- sundhedsfremmende overbevisninger og vedvarende vaneændringer
- bedre selvledelse – herunder at gennemføre det, man har planlagt, også når motivationen er lav
- målbare resultater via målinger før og efter kurset
- større selvindsigt via målinger og feedback fra kollegaer
Arbejdspladsen får:
- et samlet, anonymt billede af, hvor de ansattes energi kommer fra, og hvor den forsvinder – på tværs af deltagerne
- sundere og mere bevidste medarbejdere med større overskud
- færre sygemeldinger og reducerede omkostninger
- forbedrede organisatoriske resultater
- nemmere rekruttering
Indhold
Kurset er baseret på forskning fra positiv psykologi og sundhedsvidenskab og fokuserer på det, der allerede fungerer for de ansatte. Målet er præstation uden nedslidning. De fem områder i KRAFT-modellen er:
- Krop: kost, bevægelse og søvn som grundlag for stabil energi
- Relationer og fællesskaber: social støtte, tilhørsforhold og gode daglige interaktioner
- Adfærd: selvledelse, en dag, der beskytter fokus og energi, og evnen til at justere, når noget ikke virker
- Følelser: følelsesmæssig balance, engagement og restitution efter pres
- Tanker: perspektivskifte, realistisk selvindsigt og opdagelse af uhensigtsmæssige tankemønstre
Form og proces
Kurset varer 1+1 dag. Jeg anbefaler cirka tre uger mellem de to kursusdage for at opnå tilstrækkelige erfaringer med øvelser fra kurset og for at skabe rum for refleksion, inden vi mødes på anden kursusdag. Undervisningen inkluderer:
- forberedelse via et grundigt KRAFT-spørgeskema, der viser styrkeområder og energilækager samt en introduktionsvideo
- målinger før og efter forløbet
- vidensformidling og myteaflivning
- oplevelsesbaseret læring gennem øvelser
- udvikling af en personlig handlingsplan
- gentagen afprøvning af ny adfærd
- buddy-ordning for støtte og ansvarlighed
Undervisere
Ebbe Lavendt er erhvervspsykolog med over 20 års erfaring fra konsulentbranchen, hvor han har løst opgaver for både offentlige og private virksomheder. I kraft af sin erfaring og som Danmarks første og eneste psykolog med en master i positiv psykologi (MAPP) fra University of Pennsylvania arbejder Ebbe med positiv erhvervspsykologi – herunder præstations- og livsstilspsykologi, bæredygtigt arbejdsliv og energy management.
Signe Emilee er Master i Trivsels- og ressourcepsykologi samt sundheds- og ID-lifecoach, og er dybt passioneret og optaget af, hvad der får mennesker til at blomstre og leve et sundt liv fyldt med mening og høj grad af bevidsthed. Hun arbejder som coach, inspirator, sundheds- og trivselskonsulent og har særligt specialiseret sig inden for sammenhængene mellem vores fysiske, mentale, spirituelle og psykiske sundhed. Signes ekspertise inden for sundhed og trivsel er forankret i en bred vifte af uddannelser på området og flere års erfaring som coach, sundhedsrådgiver, komplementær hormonterapeut, personlig træner, underviser og konsulent.
Praktiske oplysninger
Kurset udbydes af Center for Positiv Psykologi og Signe Find. Det kan enten foregå på arbejdspladsen eller i lejede lokaler, som I selv bedes stå for. Jeg anbefaler meget gerne en række kursussteder i inspirerende omgivelser.
Pris
Kurset koster DKK 50.000,- for op til 20 deltagere. Ved flere deltagere kræver det en ekstra underviser, og prisen stiger tilsvarende. Kurset kan tilpasses til den enkelte arbejdsplads – herunder længde, indhold og antal deltagere. Prisen inkluderer materialer og opfølgning. Lokaleleje, forplejning og eventuel overnatning er ikke inkluderet i prisen. Individuel sundhedscoaching kan tilkøbes for DKK 2.200,- pr. session.
Kontakt
I er naturligvis altid velkomne til at henvende jer helt uforpligtende for at spørge til kurset og for eventuelt at få tilpasset nogle få elementer, så det bedst muligt dækker jeres ønsker og behov. Kontakt venligst underviserne Ebbe Lavendt, 40 44 43 66, [email protected] eller Signe Emilee, 40 84 30 08, [email protected].
Download
Download kursusbeskrivelsen som PDF-fil.
Spørg til kurset
Jeg svarer inden for én hverdag.
"*" indicates required fields