Ledelsesudvikling og forandringsledelse

Udvikling af ledere og ledergrupper, der skal lede mennesker gennem forandring – med vægt på det, der virker i praksis

Ledelsesudvikling giver kun effekt, hvis det fører til ændret adfærd i hverdagen. Jeg udvikler og gennemfører skræddersyede forløb for ledere og ledergrupper med afsæt i forskning i ledelse, motivation og forandring og med træning i at omsætte viden til handling. Kulturen på arbejdspladsen er et resultat af, hvordan der ledes. Den kan ikke bestilles som en ydelse, men den kan udvikles gennem lederne.

Ønsker I sparring om et ledelsesudviklingsforløb, kan vi tage en uforpligtende samtale.

Hvornår giver ledelsesudvikling værdi

Et forløb er relevant, når:

  • organisationen står over for en forandring, som lederne skal bære igennem – f.eks. ny strategi, ny struktur eller ny teknologi
  • nye ledere skal finde fodfæste i rollen, eller erfarne ledere skal videre
  • ledergruppen har viden nok, men adfærden ikke ændrer sig
  • trivsel, engagement eller fastholdelse svigter, og det peger tilbage på ledelsen
  • kulturen skal ændres, og det står klart, at den følger lederne

Fællesnævneren er, at ledelse skal trænes – ikke kun læres.

Min tilgang

Min tilgang er resultatorienteret og evidensbaseret. Jeg arbejder udogmatisk med viden og værktøjer fra ledelses-, motivations- og forandringsforskning samt positiv psykologi og med erfaring fra over 20 år med ledere på alle niveauer. Forløbet udvikles sammen med jer, så det passer til jeres strategiske udfordringer, ledergruppens niveau og organisationens vilkår. Fokus er på:

  • læring, der bliver til adfærd: korte moduler, træning mellem gangene og opfølgning
  • den enkelte leders egen praksis: den svære samtale, feedback, motivation og prioritering
  • ledergruppen som helhed: fælles sprog, fælles krav og samspil
  • forandringsledelse: modstand, tempo og hvad der skal til, for at organisationen kan følge med

Læring er sjældent nok i sig selv. Den skal omsættes til adfærd og trænes, indtil resultaterne holder. Jeg er med hele vejen fra design til forankring.

Udbytte

Arbejdet sigter mod:

  • ledere, der leder mere bevidst og mere ens på tværs af organisationen
  • adfærd, der holder, når forløbet er slut
  • forandringer, der bliver gennemført uden at koste unødig energi og engagement
  • en arbejdspladskultur, der følger af bedre ledelse – ikke af plakater
  • bedre trivsel, motivation og fastholdelse hos dem, der bliver ledet

Samarbejdsformer

Opgaverne kan bl.a. omfatte:

  • skræddersyede lederudviklingsprogrammer over flere moduler
  • undervisning og træning på jeres eget lederprogram
  • workshops og seminarer for ledergrupper om forandring
  • opfølgning med individuel ledercoaching og sparring

Jeg står selv for arbejdet og har over 20 års erfaring med ledelsesudvikling som erhvervspsykolog, virksomhedsejer, konsulent og ansat, i både offentlige og private organisationer. Kræver opgavens omfang det, samarbejder jeg med erfarne ledelseskonsulenter. Se de fagpersoner, jeg oftest arbejder sammen med. Samarbejdet tilpasses altid opgavens karakter og organisationens vilkår. Tavshedspligt og fuld diskretion er en selvfølge.

Priser

Ved I på forhånd, at opgaven kræver mere end ti timer, så spørg efter klippekort for at opnå mængderabat.

  • En indledende konsultation på op til to timer koster DKK 5500,-. Prisen inkluderer korrespondance, forberedelse, afholdelse, eftersendelse af materialer og en kort telefonisk opfølgning. Undtaget er møder med gensidig præsentation for øje.
  • Facilitering, sparring og rådgivning med mødetid – face to face, telefonisk eller online – koster DKK 700,- pr. påbegyndt kvarter.
  • Forberedelse og udvikling uden mødetid – f.eks. design af forløb, materialer og rapporter – koster DKK 550,- pr. påbegyndt kvarter.
  • Eventuel fotokopiering af materialer koster DKK 1,- pr. side.

Hertil kommer eventuel transport og moms.

Tal med mig om ledelsesudvikling

En fortrolig og uforpligtende drøftelse af, hvor jeres ledelse skal styrkes, og hvad et forløb realistisk kan flytte.

"*" indicates required fields

This field is for validation purposes and should be left unchanged.
Navn*