Supervision

Fortrolig supervision for psykologer, ledere, medarbejdere og coaches – individuelt eller i grupper

Vil du have andre øjne på dit eget arbejde og skærpe din faglige opmærksomhed, giver supervision et fortroligt rum til det.  Jeg tilbyder individuel supervision og gruppesupervision – både enkeltstående sessioner og supervisionsforløb.  Ønsker du at vide mere, kan vi tage en uforpligtende samtale om dine muligheder.

Hvor supervision skaber værdi

Supervision er relevant, når du:

  • står med sager, samarbejdsrelationer, arbejdsforhold eller virksomhedsdrift, du vil drøfte med en erfaren fagperson
  • som leder vil have supervision på din ledelse
  • er psykolog og vil have supervision eller egenterapi
  • arbejder som coach og vil drøfte f.eks. visitering af fokuspersoner, psykologiske problemstillinger eller etik
  • selv superviserer andre og vil træne din supervision
  • skriver en akademisk opgave og har brug for vejledning

Min tilgang

Jeg arbejder i videst muligt omfang med en kombination af forskellige evidensbaserede teorier og metoder.  Supervisionen er en målrettet og delvist struktureret samtale.  Samtalen foregår på aftalte præmisser og med klare forventninger til et konkret udbytte, du kan anvende i dit professionelle virke.  Min måde at arbejde på tilpasses dine behov.  Supervisionen kan foregå indendørs, udendørs som walk and talk eller online samt på dansk eller på engelsk.

Hvad supervision kan hjælpe med

Supervision kan typisk give dig:

  • skærpet opmærksomhed i forhold til dit arbejde
  • struktur på dine tanker og ro på dine følelser
  • forøget overblik og fokus
  • nye perspektiver på dine udfordringer
  • nye muligheder for at handle
  • bedre udnyttelse af dine styrker og øvrige ressourcer
  • mindre stress og bedre resultater

Hvem supervision er til

Supervision er målrettet:

  • psykologer
  • ledere
  • medarbejdere
  • coaches
  • studerende, der skriver akademiske opgaver

Samarbejdsformer

Supervision kan leveres som:

  • individuel supervision
  • gruppesupervision
  • en enkelt session, hvor vi afklarer, om der er god kemi
  • et forløb med klippekort

Antallet af samtaler og tidsintervallet imellem dem tilpasses dine behov.  Tavshedspligt og fuld diskretion er en selvfølge.

Supervisor

Du bliver superviseret af erhvervspsykolog Ebbe Lavendt.

  • Master of Applied Positive Psychology, University of Pennsylvania
  • Forskningsophold ved Harvard Medical School
  • Ph.d.-forskning i positiv psykologisk coaching ved Københavns Universitet
  • Stifter af og mangeårig formand for det tidligere Selskab for Evidensbaseret Coaching under Dansk Psykolog Forening
  • Mange års erfaring med individuel supervision, gruppesupervision og netværksarbejde

Efter behov inddrager jeg andre erhvervspsykologiske supervisorer.  Se de fagpersoner, som jeg oftest samarbejder med.

Priser

Individuel supervision af medarbejdere koster DKK 2200,- og ledersupervision koster DKK 2750,-.  Ved gruppesupervision lægges 25 % oven i prisen pr. ekstra deltager.  Prisen dækker 50 minutters supervision samt mailkorrespondance, forberedelse og efterbearbejdning.  Du kan også til enhver tid ringe eller skrive mellem sessionerne.  Tager det mere end fem minutter at besvare, afregnes der med DKK 550,- pr. påbegyndt kvarter ved supervision af medarbejdere og DKK 700,- ved ledersupervision.  Hertil kommer eventuel transport og moms, hvis den specifikke supervisionsydelse ikke er momsfritaget.  Spørg mig, hvis du er i tvivl.  Bemærk, for at sikre en hurtig og grundig afklaring varer første session minimum 2 x 50 minutter.

Du er velkommen til at bestille en enkelt session, for at se om der er god kemi.  Hvis du vil forpligte dig til et forløb, kan du få 10 % rabat ved at købe et klippekort på 5 timer.  Klippekort betales up front.

“Slutteligt, Ebbe; du er den bedste underviser jeg har nogensinde har oplevet, og det er mange!  Jeg kan i den grad godt lide din seriøsitet, din parathed og lune.  Du er guld værd for mig og stor inspirationskilde, så jeg glæder mig til at møde dig en anden gang!!”

Martin Olsson, idrætskonsulent – Tennis, DGI Nordsjælland og DGI Storkøbenhavn

“Det har været lærerigt og nærmest det mest givende ved hele dette projekt at have supervision med dig.”

Katrine Mortensen, stud.scient., Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet

Tal med mig om supervision

Vi kan tage en fortrolig og uforpligtende drøftelse af, hvordan supervision kan styrke din faglighed og dit arbejde.  Jeg svarer inden for én hverdag.

"*" indicates required fields

This field is for validation purposes and should be left unchanged.
Navn*