Technostress

Webinar om technostress – når AI-værktøjer belaster mere, end de aflaster, og hvad du selv kan gøre ved det

Technostress

AI-værktøjer kan både aflaste og overbelaste

Forskningen viser, at forskellen i høj grad afhænger af, hvordan AI-værktøjerne bruges – og at den enkelte har et reelt handlerum – både i sin egen praksis og i mødet med organisationen.  Webinaret er en blanding af forskningsinput, genkendelse og konkrete anbefalinger og handler om den menneskelige side af at tage AI-værktøjer i brug.

Målgruppe

Webinaret henvender sig til ledere og medarbejdere i vidensorganisationer, der bruger AI-værktøjer i det daglige arbejde – og til HR og arbejdsmiljøorganisationer, der skal understøtte dem.  Det afholdes virksomhedsinternt for jeres egne ansatte.

Udbytte

Efter webinaret kan deltagerne:

  • forklare, hvorfor AI-værktøjer kan gøre os mentalt trætte – og hvornår de gør det modsatte
  • genkende en række technostressorer hos sig selv og hos deres kolleger
  • bruge konkrete greb i deres egen AI-praksis: selvregulering og digital afgrænsning
  • vide, hvad de kan bede organisationen om – træning, klarhed og inddragelse

Indhold

Deltagerne bliver præsenteret for:

  • Hvad sker der i hjernen?  Forskningen viser, at langvarigt arbejde med AI-værktøjer kan øge den kognitive belastning målbart.  EEG-studier dokumenterer ændringer i hjerneaktivitet, der indikerer mental træthed, og cortisol kan stige ved systemnedbrud og høj kognitiv belastning.
  • Technostressorer – hvilke rammer dig?  Bl.a. overload, invasion, kompleksitet, usikkerhed og jobangst.  Vi går dem igennem via genkendelige eksempler fra hverdagen, så deltagerne undervejs kan placere sig selv.
  • Hvornår hjælper AI-værktøjer – og hvornår slider de?  Veldesignede AI-værktøjer reducerer administrativ belastning og frigør kognitive ressourcer.  Dårligt implementerede systemer gør det modsatte.  Konkrete eksempler med fokus på deltagernes egen brug af værktøjerne.
  • Hvad kan du selv gøre?  Selvregulering, digital afgrænsning, og hvorfor self-efficacy – troen på, at man kan lære det – er den stærkeste individuelle beskyttelsesfaktor ifølge forskningen.  Også hvordan ens egen tolkning af situationen er med til at afgøre, om AI-værktøjerne opleves som belastning eller som noget, der driver en.
  • Hvad kan du bede om?  De individuelle krav og forhandlinger, der ligger i mødet med organisationen – f.eks. træning, der opbygger self-efficacy, klarhed om AI-værktøjernes rolle, og at blive inddraget, når nye værktøjer rulles ud.

Form og proces

Webinaret afholdes online for jeres egne ansatte og varer typisk 1-2 timer.  Længden kan justeres.  Formen veksler mellem korte forskningsinput, genkendelige eksempler og spørgsmål, deltagerne selv kan tage stilling til undervejs.  Indholdet tilpasses jeres organisation og de AI-værktøjer, I bruger.

Oplægsholder

Erhvervspsykolog Ebbe Lavendt rådgiver ledelser og organisationer om AI, ledelse og menneskelig kapacitet.  Han arbejder i krydsfeltet mellem AI og den menneskelige faktor og har bl.a. udviklet kurserne AI og arbejdspres – Brug teknologi til at arbejde mere effektivt og Få AI til at virke i praksis – fra pilot til reel anvendelse for IDA.  Hans tilgang er forskningsbaseret og kombinerer positiv psykologi, organisationspsykologi og technostress-forskningen med over 20 års erfaring fra dansk erhvervsliv.

Praktiske oplysninger

Webinaret afholdes online (Teams, Zoom eller jeres egen platform) på dansk eller engelsk.  Deltagerne modtager slides og eventuelle andre materialer efter webinaret.  Se en optagelse af webinaret: AI stress.

Pris

Et webinar på op til 2 timer koster DKK 16.000,- ekskl. moms.  Prisen inkluderer korrespondance, forberedelse, afholdelse, tilpasning til jeres organisation, slides til deltagerne og en kort telefonisk opfølgning.

Ønsker I et længere webinar, aftaler vi prisen.

Kontakt

Du er altid velkommen til at henvende dig for at høre, om webinaret passer til jeres organisation.  Kontakt venligst Ebbe Lavendt, 40 44 43 66, [email protected].

Spørg til webinaret

Jeg svarer inden for én hverdag.

"*" indicates required fields

This field is for validation purposes and should be left unchanged.
Navn*