Trivselsmåling

Når presset på direktionen eller ledergruppen stiger, kan det være svært at se, hvordan I selv har det – før det går ud over beslutningerne.  Jeg måler trivslen i jeres direktion eller ledergruppe – herunder jeres engagement, motivation og mening – og hjælper jer med at fortolke resultaterne og vælge, hvad I vil prioritere.  Jeg kan både bruge etablerede, forskningsbaserede spørgeskemaer og udvikle et skræddersyet spørgeskema til jer.  Har I målt medarbejdernes trivsel, kan jeg også hjælpe jer med at omsætte resultaterne til beslutninger i ledelsen.  Kontakt mig for en uforpligtende samtale om det.

Trivselsmåling

Hvornår giver det værdi

  • når I vil vide, hvad der driver jeres engagement og motivation
  • når presset på jer er steget, og I vil vide, hvordan I har det, før det går ud over beslutningerne
  • når I er en ny ledergruppe eller har skiftet sammensætning
  • når I har målt medarbejdernes trivsel, men resultaterne ikke er blevet til beslutninger i ledelsen
  • når I vil følge op på et udviklingsforløb og se, om det har ændret noget

Min tilgang

Jeg arbejder forskningsbaseret og med udgangspunkt i positiv psykologi, hvor trivsel især handler om positive følelser, engagement, energigivende relationer, mening i arbejdslivet og optimal præstation.

Målingen vælges efter en samtale med jer om, hvad I vil vide, og hvad I vil bruge svarene til.  Jeg kan eksempelvis bruge etablerede spørgeskemaer – f.eks. Gallups Q12, som måler engagement, og som I selv køber hos Gallup.  Alternativt kan jeg udvikle et skræddersyet spørgeskema til jer.

Det er opfølgningen, der skaber forandring.  Derfor lægger jeg vægt på, at vi i fællesskab fortolker resultaterne, vælger nogle få prioriteter og aftaler, hvordan vi følger op på dem.

Udbytte

Med en trivselsmåling får I:

  • et billede af, hvad der giver og tager energi, engagement og motivation
  • en fælles forståelse af, hvad resultaterne betyder
  • nogle få, klare prioriteter for jeres arbejde
  • mulighed for at følge udviklingen med en ny måling

Samarbejdsformer

Måling i ledelsen:  Samtale om formål, valg af et etableret spørgeskema eller udvikling af et skræddersyet spørgeskema, gennemførelse, rapport og en gennemgang med jer, hvor vi fortolker resultaterne og vælger jeres prioriteter.

Arbejde med medarbejdernes måling:  Har I målt medarbejdernes trivsel, gennemgår jeg resultaterne og arbejder med jer om, hvad de betyder, og hvad I vil gøre ved dem.

Forløb med opfølgning:  Efter målingen eller gennemgangen følger arbejdsmøder med jer over 6-12 måneder og en ny måling til sidst, så I kan se resultaterne.

Priser

Arbejdet med jer koster DKK 20.000,- for ½ dag, DKK 25.000,- for 1 dag og DKK 35.000,- for 1½ dag ekskl. moms.  Prisen dækker korrespondance, forberedelse, afholdelse, en elektronisk kopi af alle materialer og tilladelse til at udlevere dem til deltagerne, eftersendelse af materialer samt en kort telefonisk opfølgning.  Et forløb med opfølgning prissættes efter antallet af møder.  Hertil kommer eventuelle omkostninger til kørsel (efter statens takster), bro og parkering.  Ved transporttid over én time pr. vej faktureres DKK 600,- pr. påbegyndt time ud over den første.

Tal med mig om trivselsmåling

Vi kan tage en uforpligtende samtale om, hvad en trivselsmåling kan give jer.  Jeg svarer inden for én hverdag.

"*" indicates required fields

This field is for validation purposes and should be left unchanged.
Navn*