Psykologisk tryghed
Fra begreb til hverdag i jeres direktion eller ledergruppe – når I ved, hvad psykologisk tryghed er, men ikke har det, når det tæller
De fleste direktioner og ledergrupper ved i dag, hvad psykologisk tryghed er. Færre har det. Tryghed kan ikke indføres med et foredrag eller en værdiplakat. Den opstår i det, der sker i rummet, når nogen siger noget svært. Jeg arbejder med direktioner og ledergrupper i deres egen hverdag og med deres egne sager, indtil det, der før blev tiet om, bliver sagt højt og brugt. Mit afsæt er Amy Edmondsons forskning og positiv psykologi: Tryghed er det, der gør, at høje krav bliver til læring i stedet for til tavshed.
Ønsker I sparring om tryghed i jeres direktion eller ledergruppe, kan vi tage en uforpligtende samtale.

Hvornår giver det værdi
Et forløb er relevant, når:
- møderne er høflige, men beslutningerne bliver taget bagefter, ude på gangen
- fejl og risici kommer for sent frem – eller slet ikke
- nye eller stille medlemmer ikke bliver hørt, mens de erfarne fylder
- I har haft et foredrag om psykologisk tryghed, og intet har ændret sig
- direktionen eller ledergruppen skal igennem forandring, pres eller AI-omstilling, hvor tavshed koster
- trivselsmålingen viser lav tryghed, og I mangler det næste skridt
- bestyrelsen oplever, at den kun hører de gode nyheder
Fællesnævneren er, at tavshed er dyrere end uenighed.
Min tilgang
Min tilgang er resultatorienteret og evidensbaseret. Jeg arbejder udogmatisk med viden og værktøjer fra Amy Edmondsons forskning, teamforskning og positiv psykologi. Du kan læse mere om forskningen på siden Hvad er psykologisk tryghed? Jeg starter med en kort måling af den psykologiske tryghed i gruppen og derefter med de situationer, I står i. Fokus er på:
- hvad der bliver sagt, hvad der ikke bliver sagt, og hvad det koster
- direktørers og lederes egen adfærd: spørgsmål, reaktioner på fejl og modtagelsen af uenighed
- gruppens normer: hvornår det er trygt at sige fra, og hvornår det ikke er
- ansvar og krav: tryghed uden ambition bliver til komfort
Psykologisk tryghed er ikke at være rare ved hinanden. Det er, at man tør sige det svære, netop fordi kravene er høje.
Udbytte
Arbejdet sigter mod:
- uenighed, fejl og risici, der kommer frem i tide
- bedre beslutninger, fordi flere perspektiver kommer i spil
- direktører og ledere, der ved, hvad de selv gør, som skaber eller undergraver tryghed
- en direktion eller ledergruppe, der lærer af fejl i stedet for at skjule dem
- engagement og fastholdelse, hvor tavshed før var normen
Samarbejdsformer
Opgaverne kan bl.a. omfatte:
- måling af psykologisk tryghed i direktionen eller ledergruppen som afsæt
- forløb over 3-6 måneder med opfølgning på gruppens egne møder
- workshop for direktionen eller ledergruppen med udgangspunkt i konkrete situationer fra jeres hverdag
- foredrag om psykologisk tryghed som åbning for hele organisationen
- Executive sparring og coaching for den enkelte direktør og ledercoaching for den enkelte leder
Jeg afholder forløb i jeres egen organisation. Samarbejdet tilpasses altid opgavens karakter og organisationens vilkår. Tavshedspligt og fuld diskretion er en selvfølge.
Download denne beskrivelse af psykologisk tryghed som PDF-fil.
Priser
Ved I på forhånd, at en opgave kræver mere end ti timer, så spørg efter klippekort for at opnå mængderabat.
- En indledende konsultation på op til to timer koster DKK 5500,-. Prisen inkluderer korrespondance, forberedelse, afholdelse, eftersendelse af materialer og en kort telefonisk opfølgning. Undtaget er møder med gensidig præsentation for øje.
- Facilitering, sparring og rådgivning , hvor vi mødes fysisk, telefonisk eller online, koster DKK 700,- pr. påbegyndt kvarter.
- Forberedelse og udvikling, som jeg laver alene – f.eks. design af forløb, materialer og rapporter – koster DKK 550,- pr. påbegyndt kvarter.
- Eventuel fotokopiering af materialer koster DKK 1,- pr. side.
Hertil kommer eventuel transport og moms.
Tal med mig om psykologisk tryghed
Vi kan tage en fortrolig og uforpligtende drøftelse af, hvad der bliver sagt og ikke sagt i jeres direktion eller ledergruppe, og hvad et forløb realistisk set kan ændre. Jeg svarer inden for én hverdag.
"*" indicates required fields